fredag den 21. marts 2014
FN´s Internationale dag mod racisme
Idag fredag d. 21 marts er det FN´s Internationale dag mod racisme.
Den 21 marts 1960 blev mindst 180 sorte afrikanere såret og 69 dræbt i byen Sharpeville i Sydafrika, da politiet åbnede ild mod ca. 300 fredelige demonstranter, der demonstrerede mod apartheidens paslove. Senere samme dag gik politiet til angreb på en gruppe demonstranter, i området Langa, med knipler og tåregas. De skød tre og sårede adskillige andre.
Sharpeville massakren er kendt som begyndelsen til væbnet modstand i Sydafrika.
Den 21 marts er efterfølgende blevet udråbt som FN´s Internationale dag mod racisme, til minde om Sharpeville massakren, og som en opfordring til samarbejde, om bekæmpelse af racisme og diskrimination.
Selv om raceadskillelse i Sydafrika hører fortiden til, findes racisme og forskelsbehandling stadig over hele verden, og det er derfor vigtigt, at sætte fokus på det, da det desværre stadig er et stort problem.
Jeg synes det er så ærgeligt, at der i 2014 stadig bliver gjort forskel på mennesker.
Alle har ret til ligeværdig behandling. Ingen er bedre end andre. We are all the same.
So PLEASE. Giv plads til alle.
Gruppen Racismefri by på Facebook afholder lørdag d. 22 marts en demonstration: FOR mangfoldighed, IMOD racisme.
Du kan se mere om eventet her: https://www.facebook.com/events/1392842394313133/
Du kan læse mere om FN´s Internationale dag mod racisme her:
http://www.un.org/en/events/racialdiscriminationday/
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar