torsdag den 22. januar 2015

Bull´s Heart (Info Update)



En blog som ingen andre.
Lige fra hjertet.
Med plads til enhver.
Rum for individet 
og stemmer for forskelligheden.
Malet af Afrika´s mangfoldighed.

Mit navn er Kristina Bull. 
Jeg er 33 år gammel og bor på Nørrebro.

Jeg har længe haft stor interesse for den Afrikanske kultur, som jeg har dyrket, blandt andet gennem Afrikansk dans og ved deltagelse i forskellige arrangementer med fokus på regionale problematikker.

Hvorfor lige Afrika?
Tja, hvorfor ikke?

Egentlig ligger der, for mig, i bund og grund et uimodståeligt behov for, at se medmenneskeligheden blive dyrket i større grad herhjemme i Danmark.

Lige i den chokoladefarvede hud, (husk, at der findes både hvid chokolade, mælkechokolade og mørk chokolade... forstået som, det handler IKKE om farven) har jeg fundet en næstekærlighed, en omsorg for andre, og for samfundet, som jeg savner herhjemme.

Den Afrikanske kultur, uden at ville generalisere og sætte den i bås, er præget af farver, stil og personlighed, og på trods af udbredte, hårde levevilkår for mange, findes der en glæde og en taknemmelighed, som jeg simpelthen bare ikke kan modstå.

Lige præcis denne kærlighed, denne varme, har jeg lyst til at tage helt ind til mig, omfavne, og så dele ud til alle jer.
Som det siges på engelsk: SPREAD THE LOVE.

Jeg brænder for, at der skal være plads til alle, et rum for alle´s stil, en stemme for alle´s mening, og jeg mener inderst inde, at har man evnen til at kunne hjælpe andre, så SKAL man da gøre det!

Hvorfor blogger jeg ???

Fordi jeg ser ting, bider mærke i ting, som gør SÅ STORT indtryk på mig, at jeg bare er nød til at dele det med verden.
Jeg har lyst til at råbe højt, at der skal være rum til alle, i hver vores forskellighed, som jeg klart ser som en styrke, fremfor en begrænsning.
In the end, we have more in common than we have differences.

Følg med ;)

Peace, love and harmony.
Miss Bull

Ingen kommentarer:

Send en kommentar