onsdag den 28. maj 2014

En Ramadankurv

Der er desværre mange mennesker der lever under uværdige vilkår, og som har brug for lidt ekstra hjælp for at kunne klare dagligdagen, 
også her i Danmark.

Det vil velgørenhedsorganisationen Danish Muslim Aid gerne gøre noget ved. 
I anledning af Ramadanen (29 juni til 27 juli), deler de, den 1 juli, Ramadankurve ud til værdigt trængende.

De skelner ikke mellem nationalitet, kulturel baggrund eller religiøse og politiske tilhørsforhold. 
Det eneste der kræves for at være berettiget til en Ramadankurv er, at ansøgeren er værdigt trængende. Altså at de økonomiske forhold er under middel og at man har fast bopæl i Danmark.

Ideen bag Ramadankurven er, at Danish Muslim Aid gerne vil være med til at tage socialt ansvar i Danmark. 
Ligesom vi allerede kender julehjælpen/julekurvene, vil de gerne hjælpe folk fornuftigt igennem Ramadan måneden.

Kurven består af/kan bestå af fødevarer og gavekort, sponsoreret af virksomheder og private via indsamlinger foretaget af Danish Muslim Aid.

Har du lyst til at støtte dette projekt eller har du brug for at søge om en Ramadankurv, kan yderligere information findes via deres hjemmeside.
Tjek også gerne deres facebook side ud.

Den bedste søvn får man, når man kan lægge sit hoved på puden og vide, at man har været med til at gøre en forskel for et andet menneske. 
Gøre en forskel for dem der har det svært eller står midt i en krise.

Støt hvis du kan.
Og spred gerne budskabet.
Sammen er vi stærkere.

Peace, love and harmony.
Miss Bull

Ingen kommentarer:

Send en kommentar