onsdag den 23. april 2014

8 kendetegn på en falsk hjemmeside.....som man ikke lige havde tænkt over


Jeg betragter mig selv som en moderne kvinde der lever i nuet, derfor bruger jeg min computer meget, også til handel på nettet.
Man kan finde så mange fine ting, som man ikke altid vil kunne finde i butikkerne. Og man slipper for køer, fastlagte åbningstider (som ikke altid passer ind i hverdagens gøremål) og begrænset sortimenter.

Men.... 

Jeg fandt ud af, på den hårde måde, at det ikke er alle der er lige ærlige og etiske i deres virksomhedspolitik. Jeg er normalt ikke naiv og nem at narre, men disse hjemmesider fremstår troværdige og yderst professionelle.

Jeg fandt et par sneakers jeg bare måtte eje, jeg bestilte dem, pengene blev hævet fra min konto.

1. Første tegn, var afsenderen af betalings bekræftelsen. Det var ikke samme firma som jeg lige havde bestilt skoene hos (freerunsko.dk):





2. Jeg burde have lagt mærke til hvordan pengene blev hævet fra min konto:
Jeg fik ikke nogen ordrebekræftelse, blot en email om, at pengene var blevet videresendt og at min ordre var nummer 20, hvilket jo er lidt underligt for et veletableret firma!!!






3. Jeg blev oplyst i mailen om, at jeg skulle være opmærksom på, at navnet som ville fremstå på min kontoudskrift ville være fra en tredje aktør:






Jeg fortæller glædeligt kæresten da han kommer hjem, at jeg har fundet de fineste sneakers og viser ham så skoene og hjemmesiden, og det første han bemærker er, at han synes hjemmesiden ser lidt suspekt ud. Det næste jeg viser ham, er mailen med betalings bekræftelsen, og der bemærker han så, at jeg KUN er ordre nummer 20!


For at gøre en lang historie kort, så bliver jeg herefter selv mistænksom og begynder at kontakte firmaet, hvilket åbenbart er stort set umuligt. De svarer ikke på kontaktformularen og de telefon numre de har oplyst på deres hjemmeside eksisterer/duer ikke!



Efter mange års erfaring med handel på nettet (UDEN PROBLEMER) var det så åbenbart min tur til at falde i fælden. Derfor vil jeg hermed gerne vidergive et par fif, som jeg selv ville ønske jeg havde fået inden jeg handlede:

4. Er det en dansk hjemmeside? Hvis ikke, så vær opmærksom på told og skatte omkostninger udenfor EU (25% af købsværdien er tillagt prisen, for at kompenserer for dansk moms) 

En dansk hjemmeside har altid:

  • CVR/SE nummer (Skal fremstå tydeligt på hjemmesiden)
  • Kontakt info vil være dansk baseret (Adresse/telefonnummer)
  • Danske virksomheder må ikke sælge kopivarer uden at oplyse om dette
Vær obs på, at det, at virksomheden slutter på .dk ikke er ensbetydende med at det er en dansk hjemmeside.

5. Kig under kontakt os menuen. Fupvirksomheder ønsker ikke kontakt, så de besværliggør/umuliggør dette, ved enten at skrive et falsk nummer eller ved helt at undlade at oplyse et telefonnummer. 
Iøvrigt kan man altid google et telefonnummer og se om det fører tilbage til virksomheden.

6. Trustpilot er en meget god og anerkendt hjemmeside, hvor virksomheder får anmeldelser af, hvor gode/dårlige brugernes oplevelser er, og dermed optjener stjerner (for gode oplevelser).
Dette kan være en meget god retningslinje for troværdige virksomheder på nettet.

7. Mange danske virksomheder bruger DIBS eller netbank overførsler som betalingsmulighed (Ikke PayPal)

8. Man kan med fordel søge lidt rundt blandt de forskellige hjemmesider, og prøve at sammenligne dem visuelt. Mange fup sider bruger en standardskabelon, og kigger man lidt nærmere, kan man tydeligt se lighederne.


Skulle man være så uheldig, at man falder i fælden, så sørg for at få ringet til banken hurtigst muligt, i håb om at transaktionen kan annulleres.

Alt i alt. Tag det hele som en oplevelse. (Du har jo alligevel ikke noget valg :-p).
Husk på, at der er folk der har gjort dette til deres beskæftigelse, altså at snyde godtroende internetshoppere, det kan du kun blive klogere af. Det er jeg i hvert fald blevet.

Peace, love and harmony
Miss Bull  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar