tirsdag den 11. marts 2014

Røde Kors Nørklere


Igår så jeg dette fantastiske indslag i Tv2 Lorry, og måtte bare dele det med Jer, og sprede det gode budskab.

Se indslaget her: http://www.lorry.dk/artikel/205779?autoplay=1&video_id=88716

I videoen: Fra Haiti til Syrien og Afrika går små børn rundt i dansk hjemmestrik. Det er bla. lavet af nogle friske kvinder fra Allerød. De kalder sig selv nørklerne - og de elsker at hækle og strikke til et godt formål.

Hos Røde Kors mødes frivillige i mindre grupper med regelmæssige mellemrum og syr, strikker og hækler børnetøj, som sendes ud til nødlidende børn overalt i verden.
Der laves også produkter, som sælges i Røde Kors butikkerne til fordel for hjælpearbejdet.
Aktiviteten er både en lokal, social aktivitet, og en del af Røde Kors´ hjælpearbejde.
Nørkleprogrammet har eksisteret siden 1983, og har godt 4.400 frivillige i ca. 260 nørklegrupper over hele landet.
Der fremstilles ca. 35 tons baby- og børnetøj på årsbasis.
Hver nørklegruppe har en leder, som er ansvarlig for aktiviteten, og der arbejdes efter faste mønstre og opskrifter.

Hvis du sidder derude, og kan sy, strikke eller hækle og har lyst til at hjælpe og støtte et godt formål, samtidig med du får hyggeligt socialt samvær, så tøv ikke med at kontakte Røde Kors.
Der kan altid bruges flere nørklere.

Nysgerrig? Så se også denne artikel:

http://www.sn.dk/alleroed/se-billeder-noerkler-for-de-kan-ikke-lade-vaere/artikel/271511#.Ux5FGNw0rq9

Ingen kommentarer:

Send en kommentar